Om Kate Balle
Jeg har som en af de få herhjemme gennemført Ikabana uddanelse hos det berømte japanske ICHIYO institut med certifikat som instruktør.
Kabana Design er med sine næsten 40 år et af de ældste og mest erfarne virksomheder inden for tørring af blomster, både fuldtørring (3dimensionelt) og pressede. Gennem årene har jeg selv udviklet 14 forskellige teknikker, således at jeg er i stand til at at skille buketten ad, tørre de forskellige blomster individuelt og sætte den sammen igen til sin oprindelige form under hensyntagen til indramningen.
Jeg har en master degree i Ikabana samt almindelig blomsterbinding. Der afholdes kurser både i ind- og udland. Kurserne foregår i både privat og offentligt regi. Jeg har derudover udstillet på Louisiana, Haveselskabets Have, Vilvorte, Gentofte Bibliotek og i Lyngby Storcenter. Jeg har også været udstillingskonsulent hos Oasis i Sverige og Finland, samt udgivet bogen “Inspiration til hele året”. Desuden har jeg leveret mange artikler til Familie Journalen og Hendes Verden.
Senest har jeg medvirket i TV2 Lorry og TV2 Fri med blomsterbinding og bevaring af brudebuketter.