Bevar brudebuketten
Jeg har hele livet arbejdet med blomster, så da jeg blev spurgt, om jeg kunne tørre en brudebuket, gik jeg igang med at eksperimentere.
I to år eksperimenterede jeg med at tørre blomster på en måde, så farverne blev bevaret. Hvis man nøjes med at hænge buketten op, visner blomsterne og mister farverne. Det er nu 15 år siden, at jeg fandt teknikken, der kort fortalt går ud på at styre temperaturen meget nøjagtigt, mens væden trækkes ud af blomsterne. Og i dag har jeg specialiseret mig i at tørre buketter. Og det er ikke bare brude, der ønsker at bevare buketten fra den store dag, men også f.eks. sølvbrude. Hvis de ikke fik gemt brudebuketten, vil de ofte gerne gemme buketten fra deres sølvbryllup.
Hvad gør vi
Buketten registreres, hvorefter den bliver fotograferet og adskilt. Hver slags materiale tørres individuelt. Alle materiale tørres i fuld størrelse og bliver ikke presset.
Tørringsprocesserne gør, at farver og form bevares så tæt på de oprindelige, som det er muligt med levende organiske materialer. Efter endt tørring samles buketten igen efter fotografiet, inden for de muligheder, den valgte ramme giver.
Baggrundens farve er – ligesom rammens farve – efter eget individuelt ønske.
Til sidst får buketten en overfladebehandling, så påvirkninger fra sol og fugt reduceres mest muligt. Denne behandling kan give visse materialer en lidt blank overflade, som dog forsvinder.
Afhængig af årstiden kan leveringstiden variere fra 6-8 ugen.
Hvad gør du
Bestil gerne tid og aftal rammestørrelse og farve, også på baggrunden. Opbevar buketten køligt (måske skal bryst- og brudepigebuket også tørres) og bring den til mig hurtigst muligt.
Der er også åbent lørdag og søndag, efter aftale.
Buketten sendes også nemt med posten. Eller afhentes til rimelige priser.